Videnskabsteori er svært for de fleste. Men hvis du starter med at afgrænse din opgaves videns- og virkelighedssyn, bliver det nemmere. Læs med, og find ud af, om din opgave hviler på et materialistisk eller et idealistisk virkelighedssyn.  

 

Videnskabsteori kan få selv den flittigste studerende til at rive sig i håret af frustration. For hvordan får du nogensinde overblik over de forskellige filosofiske skoler? Og hvordan pokker får du omsat den abstrakte viden i en opgave på max. 15 sider uden, det bliver ren opremsning?

Ifølge Vanessa Sonne-Ragans, forfatteren til Den gode opgaves nye videnskabsteoretiske kapitel, handler det først og fremmest om at starte det rigtige sted. Og når det gælder videnskabsteori i en opgave, er det at starte med at finde ud af, hvilket virkelighedssyn og hvilket videnssyn, du arbejder ud fra. For når du kender din opgaves videns- og virkelighedssyn, er det nemmere at finde de rette begreber, metoder og teorier.

 

Videnssyn (epistemologi) handler om, hvad viden er, hvad der tæller som gyldig viden,
og hvordan får man adgang til det?

Virkelighedssyn (ontologi) handler om hvad der kendetegner noget virkeligt?
Hvad skal et fænomen være i besiddelse af for at kunne siges at være virkeligt?

 

Materialisme vs idealisme

Der findes to grundlæggende virkelighedssyn: materialisme og idealisme.

Materialisme Idealisme
Virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den. Virkeligheden findes forud for en hvilken som helst begrebsliggørelse af den, således kan vi også få adgang til den. Virkeligheden er mulig at erkende gennem vores begreber, uden om dem kan vi ikke erkende noget som helst. Den menneskelige bevidsthed bærer de strukturer, der konstruerer den virkelighed, vi erfarer.
Virkeligheden kan aldrig være afhængig af, at der er et subjekt, der tænker den. Den findes uanset, hvad det menneskelige subjekt gør og siger. Konsekvensen er, at det altid er den samme virkelighed videnskabelige teorier udtaler sig om. På trods af at verden kan opleves og beskrives forskelligt ud fra forskellige teorier og faglige perspektiver, rokker det ikke ved, at det er den samme verden, de alle refererer til og er en del af. Virkeligheden er konstrueret gennem de metoder, begreber, analyser, strategier, vi lægger ned over den. Hvilket igen betyder, at vi aldrig får total adgang til virkeligheden. Det betyder samtidig også, at vi kan tage fejl, og sikker vide derfor ikke er mulig. Så snart relationen til virkeligheden formidles gennem teorier, er der mulighed for fejltagelser.
For at navigere i de forskellige udlægninger af materialismen, der findes, kan du med fordel spørge ind til, om teorien ser virkeligheden som noget, der kan opnås sand og endegyldig viden om. Hvis det er tilfældet, så er det, vi kan vide, det vi kan se. Alt det vi ikke kan se, kan vi derfor ikke vide noget om, men kun slutte os til. For at navigere i de forskellige udlægninger af idealismen, kan du med fordel spørge ind til, om teorien ser virkeligheden som afhængig eller determineret af begreber. Hvis virkeligheden kun er afhængig, er der mulighed for at teorien er mindre konstruktivistisk anlagt idet begreber ikke bliver altdominerende.
Nogle materialistiske teorier vil afvise alle former for begrebsmæssig indgriben, mens andre vil være mere åbne over for, at begreber kan have en hjælpende funktion ift. at nå en logisk afdækning af ikke-observerbare forhold. Er der omvendt tale om, at teorien ser begreber som determinerende virkeligheden, har vi at gøre med en radikal idealisme, med den konsekvens, at alt hvad der hører den menneskelige psyke til – fornuft, sprog, tænkning, koncepter, kalkuler osv. – vil skabe den virkelighed, der erfares.

 

Find dit virkelighedssyn

Begrund med afsæt i de boksen ovenfor, om din opgave primært har et materialistisk eller et idealistisk virkelighedssyn.

Spørg fx dig selv: videnskabsteori

  • Hvordan kan man se det problemfelt, jeg vil undersøge?
  • Hvordan ved jeg, at det findes?
  • Hvordan viser det sig?
  • Hvor ofte?
  • Eksisterer problemfeltet inden vi kan observere det, eller er problemfeltet afhængigt af, vi har benævnt det, defineret det og udpeget dets måde at komme til syne på?

Få flere afklarende spørgsmål i Den gode opgave i kapitlet ’Videnskabsteori i opgaven’.

 

Bliv klogere på dit videnssyn i Den gode opgave

Når du har fundet din opgaves virkelighedssyn, bør du overveje, hvilket videnssyn din opgave eller dit projekt tager afsæt i. Der findes tre grundlæggende forskellige videnssyn:

  1. objektivisme
  2. subjektivisme videnskabsteori
  3. konstruktivisme

I Den gode opgave kan du læse mere om de tre videnssyn samt finde refleksionsspørgsmål, der skal hjælpe dig med at afklare, hvilken af de tre traditioner din opgave befinder sig i.

Læs mere om Den gode opgave.

[su_button url=”http://www.academicbooks.dk/den-gode-opgave/lotte-rienecker/peter-stray-joergensen/9788759329177″ style=”soft” size=”5″]Køb bogen her[/su_button]