Peter Stray Jørgensen
At kende og beherske konventionelle akademiske vendinger, udtryk og formuleringer er kompetencer som man har brug for for at kunne skrive akademiske tekster og opgaver på videregående uddannelser. Fordelen ved at kende og bruge dem er dels at skriveren har et repertoire at vælge i, dels at læseren hurtigt kan afkode betydningen.
Her er nogle (få) eksempler på hvordan man sprogligt kan introducere sit emne:
- i denne opgave undersøger vi/jeg …
- opgavens emne/fokus/problemstilling er …
- i opgaven analyseres/vurderes/diskuteres …
- i denne opgave præsenterer jeg … X
- i denne opgave fokuserer jeg på X som udtryk for/som en praksis
- en empirisk funderet diskussion af X
- opgaven kobler x og y
Når man skriver opgaver (og andre akademiske tekster) er der en række sproglige udfordringer, fx
- Hvordan introducerer man sit emne?
- Hvordan argumenterer man for emnets relevans?
- Hvordan vurderer man kilder?
- Hvordan tager man forbehold for sine udsagn, konklusioner, vurderinger osv.
I en kommende bog om netop den slags sproglige vendinger, udtryk og formuleringer, får læseren hjælp til at formulere sig akademisk og videnskabeligt. Bogen indeholder lister over de almindelige akademiske vendinger til brug i videnskabelige artikler og opgaver, specialer og afhandlinger. Listerne er inddelt efter de sædvanlige afsnit i disse genrer: I indledningen, i litteraturgennemgangen, i metodeafsnit, i analyser, i diskussioner, i konklusioner og i perspektiveringer.
Desuden vil der værer lister med formuleringer af generelle akademiske sproglige funktioner som kan indgå mange steder i teksterne, fx hvordan man sprogligt vurderer, argumenterer, introducerer litteratur og kilder.