Specielt om specialer er en aktivitetsbog, som hjælper dig til at gøre specialer og andre afsluttende opgaver på videregående uddannelser så gode som muligt, så effektivt og så hurtigt som muligt.
I hvert kapitel er der en række skriveaktiviteter, som er specialearbejde i en struktureret form. Før og efter aktiviteterne forklarer vi hvorfor og hvordan.
Det du skriver i aktiviteterne, er enten planlægninger af, eller kladdeudkast til specialetekst. Når du har gennemført en aktivitet, har du faktisk skrevet noget på dit speciale.
Du finder hjælp til at:
– Finde et emne
– Problemformulere
– Udvikle og planlægge en god skriveproces
– Finde og vælge stof
– Finde litteratur og kilder
– Bruge teori og metoder hensigtsmæssigt
– Strukturere din tekst
– Formulere teksten fagligt og klart.